Fra krummer til helhed: Sådan kan musikere skabe indtægter udenom tech-giganterne
Dato:
20.8.2025
Forfatter
Oli Olsen
Fra krummer til helhed: Sådan kan musikere skabe indtægter udenom tech-giganterne
Når debatten falder på musikeres vilkår, dukker ét billede ofte op: krummerne. Som Hemmeth påpegede for nylig, er det, hvad mange musikere reelt sidder tilbage med, når streamingtjenesterne har taget deres andel. Milliarder af streams genererer enorme beløb til tech-giganterne – men for den enkelte musiker er udbyttet ofte forsvindende lille.
Men musikere har altid været kreative – ikke kun kunstnerisk, men også når det handler om at skabe indtægter. Og her ligger en vigtig pointe: det er muligt at supplere streamingindtægterne med andre indtægtskilder.
Fra krummer til nye veje
At være musiker i dag kræver en bredere tilgang end nogensinde før. Hvor livejobs og pladesalg tidligere bar økonomien, er billedet i dag mere fragmenteret. Til gengæld åbner det for nye måder at skabe værdi – både for publikum og for musikeren selv.
Nogle af de mest oplagte indtægtskilder er:
- Gear-handel: Musikere køber og sælger konstant instrumenter og udstyr. Det er både en praktisk nødvendighed og en indtægtskilde.
- Undervisning: Mange musikere finder en stabil ekstraindtægt i at undervise – fra begynderelever til mere erfarne.
- Samarbejde: At tilbyde sin tid og sit talent som sessionmusiker, sangskriver eller producent kan give både økonomisk og kreativ gevinst.
Helhed fremfor fragmenter
Udfordringen er, at disse muligheder ofte ligger sp spredt ud over forskellige platforme og netværk: Facebook-grupper til gear, mund-til-mund til undervisning, og tilfældige opslag til samarbejde.
Her er der brug for nye løsninger, som kan samle trådene. Beatnickel har planer om netop det: at skabe en platform, hvor musikere kan tjene på flere fronter end blot streaming.
Allerede i dag kan man på Beatnickel finde samarbejdspartnere til nye projekter. På sigt er målet at samle endnu flere muligheder – så musikere kan skabe en helhed ud af de mange små brikker.
Fra krummer til helhed
Beatnickel er ikke et “quick fix” på musikbranchens udfordringer. Men vi tror på, at musikere skal have flere veje til indtjening – og at disse veje bliver stærkere, når de samles ét sted.
For hvis tech-giganterne kun deler krummerne ud, er det på tide, at musikerne selv finder veje til at bage brødet.
Andre blogs



