Hvorfor vi bygger Beatnickel – og hvordan vi arbejder mod product-market fit
Dato:
3.9.2025
Forfatter
Oli Olsen
Hvorfor vi bygger Beatnickel – og hvordan vi arbejder mod product-market fit
Når man bygger et startup, er der mange råd og faldgruber. Ét princip står dog altid fast:
Man skal kende sit marked, forstå problemet – og have en reel grund til at bygge løsningen. Mange kalder det “scratch your own itch”.
Problemet behøver ikke være nyt. Ofte handler det om at lave en bedre løsning end de eksisterende – eller at gentænke måden, problemet løses på.
Hvad vi vil med Beatnickel
Med Beatnickel bygger vi en platform, hvor musikere, bands, øvelokaler, spillesteder og andre aktører i musiklivet kan få:
- De bedste netværk til at finde hinanden
- De bedste værktøjer til at organisere sange, øvere og koncerter
- De bedste muligheder for at udnytte musikken kommercielt
Vores mission er klar: Vi vil hjælpe musikere med at leve af musikken – ikke kun overleve.
Hvorfor jeg bygger det
Jeg har selv været en del af musiklivet i mere end 50 år. Jeg har spillet i bands, stået på utallige scener, arrangeret koncerter og festivaler og været aktiv i musikforeninger. Jeg kender både glæderne og frustrationerne – og jeg har set, hvor meget bedre det kunne være, hvis vi havde de rette værktøjer.
Derfor føler jeg mig rustet til at bygge Beatnickel.
Hvordan vi arbejder
I denne fase fokuserer vi udelukkende på at bygge det bedste produkt:
- Vi udvikler funktioner, som vi mener giver værdi for musikere.
- Vi tester dem med et udsnit af vores målgruppe.
- Vi justerer og optimerer ud fra feedback.
- Vi tester igen.
Og sådan fortsætter vi – for i vores verden er alt en test, indtil vi når det, som alle startups drømmer om: product-market fit.
Vi deltager ikke i messer. Vi pitcher ikke til investorer lige nu. Det kan komme senere. Vores energi går i denne fase kun til at bygge. For uden et produkt, der virkelig løser et problem, er alt andet ligegyldigt.
Vil du være med?
Hvis du er musiker eller band og vil prøve Beatnickel og give os feedback, er du mere end velkommen til at downloade appen på www.beatnickel.com og teste den og give os feedback påden.
Hver eneste brugeroplevelse er en del af testen – og jo flere stemmer vi får ind, desto stærkere et værktøj kan vi bygge sammen.
Andre blogs



