Hvorfor er der aldrig plads til os på plakaten?

Du kender det måske. Der bliver offentliggjort en ny festivalplakat. Du scroller. Leder. Håber. Men jeres navn er der ikke. Igen.

Det er ikke fordi I ikke spiller. Ikke fordi I ikke har materiale ude. Ikke fordi I ikke har lagt timer, penge og sjæl i det. I har måske endda sendt mails, rykket, spillet supportjobs og talt med folk i baren. Men alligevel – ingen spot. Intet svar. Ikke engang et "tak for interessen".

Det gør ondt

Det føles ikke bare som en forbigåelse. Det føles som at stå udenfor en klub, hvor alle de andre må komme ind. Som om man spiller musik i et vakuum – uden at nogen opdager det. Og det påvirker motivationen. For hvorfor bruge sin sparsomme fritid, sin opsparing, sit håb – hvis der aldrig er nogen, der lytter?

Det handler ikke kun om ego

Det handler om synlighed. Om muligheder. Om at få lov til at være en del af noget større. Mange bands og solister er ikke ude på at blive stjerner – de vil bare gerne være med. Blive taget seriøst. Blive hørt.

Hvad gør vi så?

Vi skal blive ved med at spille. Men vi skal også turde tale om det her. Om følelsen af at være udenfor. Om behovet for gennemsigtighed i bookinger. Og om behovet for nye platforme og netværk, hvor vi ikke skal vente på at blive valgt – men selv kan skabe muligheder.

Beatnickel blev født ud af netop den frustration. Et sted hvor musikere kan finde hinanden, skabe forbindelser og – måske – bane vejen til den næste plakat sammen.

For det handler ikke om at blive kendt. Det handler om at blive set.