Usikre indtægter i musikken – når drømmen om at leve af sin kunst bliver et regnestykke

Selvom streamingtjenester har gjort musik mere tilgængelig end nogensinde før, kæmper mange musikere stadig for at få økonomien til at hænge sammen. Hvorfor er det så svært at leve af musik i en tid, hvor musikken aldrig har haft flere lyttere?

En branche i ubalance

Musikbranchen har forandret sig markant de seneste to årtier. Hvor album- og CD-salg tidligere kunne sikre kunstnere en stabil indtægt, er streaming nu den primære indtægtskilde, men for de fleste giver den kun små beløb per afspilning. En million streams kan lyde imponerende, men for mange betyder det kun få tusinde kroner i hånden efter afgifter, management og udgivelsesplatforme.

Samtidig er livejobs, merchandise og undervisning blevet nødvendige ben i musikernes økonomi. Det kræver konstant aktivitet og tilstedeværelse, både på scenerne og online, for at holde hjulene kørende.

Streaming: Velsignelse og forbandelse

Streaming har givet uafhængige musikere en global scene, hvor alle kan udgive musik uden et stort pladeselskab. Men det har også presset indtjeningen pr. lytter helt i bund. Kun en lille procentdel af artisterne tjener nævneværdige beløb på Spotify, Apple Music eller YouTube.

Derudover fordeles indtægterne stadig efter modeller, hvor de mest streamede artister får den største andel, også af de penge, der genereres af lyttere, som faktisk ikke hører deres musik. Det efterlader et stort økonomisk gab mellem toppen og bredden af musiklivet.

De skjulte helte: Komponister og sangskrivere

For komponister og tekstforfattere kan situationen være endnu sværere. De får kun en brøkdel af den samlede streamingindtægt, og mange oplever, at deres arbejde først begynder at give afkast efter måneder, hvis overhovedet.

Kreativiteten er stadig drivkraften, men uden gennemsigtighed i indtægtsmodellerne og bedre fordelingsmekanismer risikerer mange at forlade branchen, før de når at slå igennem.

Nye veje til bæredygtighed

Løsningen ligger i nye måder at skabe værdi på, både for musikere og for publikum. Direkte støtte gennem fans, mikrodonationer, NFT’er, eksklusive oplevelser og fællesskabsdrevne platforme er på vej frem.

Her spiller digitale fællesskaber som Beatnickel en vigtig rolle. Ved at forbinde musikere, bands, venues og samarbejdspartnere kan platforme som Beatnickel hjælpe musikere med at finde nye muligheder, ikke kun for at spille, men for at skabe indtægter, samarbejde og få synlighed i en ellers fragmenteret branche.

Musiklivet er fyldt med talent, men økonomien halter stadig bagud. De fleste musikere lever med usikre indtægter, selvom musikken er overalt. Skal flere kunne leve af deres kunst, kræver det gennemsigtighed, solidaritet – og nye værktøjer, der sætter musikeren i centrum.

Beatnickel er ét skridt på vejen mod en mere bæredygtig musikøkonomi, hvor kreative mennesker kan fokusere på det, de gør bedst: at skabe musik, der bevæger os alle.