Blog

Alle kunstnere og musikere kender følelsen: Man sidder foran instrumentet, men idéerne vil ikke komme. Sangene flyder ikke, riffsene føles tomme, og inspirationen virker langt væk. Den kreative pause kan føles frustrerende – især når man har ambitioner, deadlines eller bare en brændende lyst til at skabe.

Da pandemien ramte, blev det tydeligt, hvor skrøbelig musikernes økonomi egentlig er. Spillesteder lukkede, koncerter blev aflyst, og tusindvis af musikere stod fra den ene dag til den anden uden indtægter. Som Hemmeth har påpeget, blev det en hård øjenåbner: alt for mange i branchen stod kun på ét ben – live-indtægterne – og da det ben blev sparket væk, var der intet at falde tilbage på.

Musikbranchen har ændret sig dramatisk de seneste to årtier. Hvor cd-salg og downloads engang kunne sikre musikere en indtægt, er streaming nu blevet den dominerende måde, vi lytter til musik på. Men tallene taler deres tydelige sprog: kunstnere modtager i gennemsnit kun 12–15 % af streamingindtægterne. Det betyder, at millioner af streams ofte kun giver småbeløb, som langt fra kan dække udgifterne til at skabe og udøve musik.

For mange unge starter musikdrømmen med gnist, energi og store ambitioner. De bruger utallige timer på at øve, skrive sange og spille koncerter for venner og familie. Men alt for ofte møder de en virkelighed, der kan tage modet fra selv de mest talentfulde.

Spotify og Apple Music tjener milliarder på musik. Men de færreste musikere mærker meget til de penge. For de fleste bliver streamingindtægterne til småmønter, mens giganterne tager selve kagen.

I dag reducerer tech-giganterne ofte musik til “nuller og ettaller”. Til et digitalt produkt, der kan streames, likes og scrollet forbi i et splitsekund. Men musik er – og har altid været – meget mere end det.