Blog

Den kreative kerne drukner i alt det administrative. Er det overhovedet muligt at være kun kunstner i dag?Forestil dig en guitarist med en drøm. Hun skriver sange i en lille lejlighed i Aarhus, spiller med sit band på små venues rundt i landet og har måske en EP klar, der fortjener at blive hørt. Men ud over at være kreativt ansvarlig for musikken, forventes det, at hun også skal gøre en masse af andre opgaver

Danmark er fyldt med unge mennesker med musikalsk talent. De synger, spiller, komponerer og drømmer. Men alt for ofte ser vi dem forsvinde fra musikmiljøet, inden de for alvor får en chance for at blomstre. De vælger i stedet uddannelser og karriereveje, der virker mere sikre – ikke fordi passionen mangler, men fordi rammerne ikke er til at leve i.Det burde bekymre os alle. For hvad er et samfund uden sin kultur? Og hvad mister vi, når næste generations stemmer og lyde aldrig bliver hørt?

Musiklivet er større end de professionelleNår der tales om musikbranchen i Danmark, er det ofte de professionelle navne, der fylder i medierne og debatten: festivalplakater, streamingtal og kulturpolitiske udmeldinger handler typisk om de kendte, dem der lever af musikken. Men hvad med de tusindvis af amatørmusikere, som hver uge holder musiklivet i gang på øvepladser, i kirker, i foreninger, til skolekoncerter, byfester og jam sessions?Amatørmusikere er overalt. De spiller fordi de elsker det – og fordi de kan noget. Og de har langt større betydning for dansk musikliv, end de ofte får anerkendelse for.

Kronikør og musiker Nana Jacobi rammer hovedet på sømmet i sin skarpe tekst: Kunstnere i Danmark arbejder under vilkår, som ville være helt utænkelige i enhver anden branche. Gratis arbejde, usikre indtægter, ubetalt eksponering og et system, der på mange måder udnytter den skabende drivkraft. Det skal ændres. Og det er lige præcis dér, Beatnickel kommer ind i billedet.

En inspirerende sammenligning af arbejdsformer, respekt for partitur, groove og sammenspilNår man stiller et rockband og et klassisk ensemble side om side, kan forskellene virke markante. Men bag forskellene i lyd, stil og sceneoptræden gemmer der sig værdifulde ligheder – og ikke mindst muligheden for at lære af hinanden. Hvad sker der, når vi dykker ned i hinandens arbejdsmetoder og musikalske traditioner? Her er nogle refleksioner, der kan inspirere både rockmusikere og klassiske musikere til at tænke nyt om deres praksis.

Uanset om du spiller i et klassisk rockband på fire medlemmer eller et brass band med 30 musikere og en dirigent, handler fælles øvning om kommunikation, respekt og struktur. Men hvordan skaber man en effektiv øver, når der er mange mennesker – og mange meninger – i rummet?Her får du vores bedste tips til at få det maksimale ud af fælles øvning, uanset ensemblet.